´Bob Ølhunds Viseverden´ bliver en lille ord-malerisk, druk-poetisk og neo-eksistentiel sanghistorie. Bob Ølhunds motto: "Vi ligner den ånd, vi begriber!"

Fortællingen bliver en underfundig konstruktion, der handler om en midaldrende kløgtig mand med et ikke særligt vellykket liv bag sig. Han er halv russer, kvart svensker og kvart finsk. Som ung levede han af at spille diner-musik og forsøgte senere at snige sig ind af bagdøren i den svenske pladeindustri, men blev kastet ud i hoved og røv pga. et fup-nummer i Svensktoppen. Og nu skriver han således dansksprogede viser for sit eget pladeselskab, B.Ø.V.S. (Bob Ølhunds Viseverdens Skivbolag), er pedel i det indre Hancockland, læser Arne And og er – ligesom denne and – et drikfældigt asen, hvilket han også er godt og grundigt kendt for i bybilledet. Bob Ølhund ses ofte fise på hamlen i bodega-miljøet, hvor han – ligeledes ofte – påskønner at debatere om stort og småt med samfundsrevsende fortegn.

Bob Ølhund er en opdigtet person, men sanghistoriens fortællere hedder Rasmus Johansen og Mikkel Søltoft og de er jo virkelige nok. I fortællingen vil vi møde Bob i bodega-livet, på Himmelbjerget, i lokalavisens venteværelse og alverdens andre helt almindelige steder.

Bob Ølhunds viser har rim og rytme, de handler om Bobs ulykkelige liv, tankerne, følelserne og skavankerne – og om Linda Vibe fra hans stambodega, Potten; kvinden der er genstand for alle hans positive følelser; men hun har alligevel forladt ham. Det er disse digte som udgør ´Bob Ølhunds Viseverden´.

Bob Ølhund blev angiveligt født i 1977, men 8 år gammel blev han – Grundlovsdag 1985 – væk fra sine forældre i Idrætsparken. Bob Ølhunds far var halv russer og moderen svensk/finsk, men Bob blev født og voksede op i Småland. Siden den dag i 1985 har Bob måttet klare sig selv ved andres hjælp, som han udtrykker det. Hans historie er trist, og med en enkelt undtagelse er de digte, han skriver, også triste i deres udtryk; man kunne også kalde dem galgenhumoristiske. Inden for fortællingens ramme er viseteksterne altså en slags dagbogsnotater, udtryk for Bobs fysiske og psykiske tilstand, for hans øjeblikkelige holdning til hans ungkarleliv. Sceniske. Ufiltrerede. Råpoetiske. Grimme. Samfundsrevsende. Men ægte!

'Bob Ølhunds Viseverden' bliver altså også en sangbog og udgivelse. De sangbare digte som Bob skriver gennem Rasmus og Mikkels hånd bliver akkompagneret af de folkemusikere som vil optræde på Flyfabrikken fra 2021 til 2024. Derfor er planen at albummet skal udkomme i 2025.

Sangene er egentlig ikke tænkt som blivende fællessange, men skal skrives ind i den visetradition vi møder i musikken på vores vej gennem Flyfabrikkens vortende og folkemusiske DNA. Referencerne er naturligvis Benny Andersen, Poul Henningsens "Ølhunden" og vores alles ven, Arne And.