TM
Træernes kalD
LYTNING SOM VEJ IND I NATURENS SKJULTE LAG
“Et lydlandskab er ethvert akustisk felt, der kan undersøges.”
— R. Murray Schafer
Målgruppe: 1.–5. klasse
Varighed: Tre faser á ca. 60 minutter
Fag: Natur/teknologi (med greb fra lydkunst og fortælling)
Overordnet tilgang
Når vi træder ind i skoven, træder vi samtidig ind i et akustisk undersøgelsesfelt. Med afsæt i Schafers forståelse af lydlandskabet arbejder eleverne undersøgende med omgivelsernes lyd som noget, der kan sanses, beskrives, modelleres og formes.
Lytning betragtes i forløbet som en erkendelsesform – en metode til viden. I skolen dominerer synet ofte som primær adgang til forståelse: vi ser på modeller, diagrammer og tekst. Her forskydes opmærksomheden mod det auditive. Eleverne undersøger, hvordan verden kan erkendes gennem vibrationer og bevægelser, der ikke nødvendigvis er synlige, men hørbare og kropsligt erfarede. Lyd bliver dermed ikke blot et fænomen, men en vej til indsigt i naturens processer.
I forløbet “zoomer” vi ind på naturen: fra det store helhedsindtryk af skovens lydlandskab, til enkelte lyde tæt på, og helt ind til de små detaljer, hvor lyden opleves som klang og bevægelse frem for som genkendelig kilde.
Forløbet bevæger sig gennem en naturfaglig progression:
Sansning → Begreb → Model → Anvendelse
Eleverne begynder med at sanse og registrere lyd. Herefter knyttes sansningen til begreber som vibration, tone, styrke og resonans. Disse begreber forstås gennem enkle modeller, fx vand i glas, spændte elastikker og resonansflader. Afslutningsvis anvendes forståelsen i en fælles komposition, hvor eleverne bevidst arbejder med lydens egenskaber.
Ved at arbejde med forskellige lyttepositioner udvikler eleverne opmærksomhed på, hvordan lyd bevæger sig i rum, ændrer styrke og karakter og opleves forskelligt afhængigt af afstand og perspektiv. Målet er at styrke elevernes sanselige opmærksomhed og samtidig give dem en begyndende forståelse for lyd som vibration og bølgebevægelse.
Forløbet kan skaleres i kompleksitet fra 1.–5. klasse:
– I indskolingen lægges vægten på sansning, sprogudvikling og konkret erfaring.
– På mellemtrinnet arbejdes mere eksplicit med begreber, forklaringer og sammenhæng mellem observation og model.
DE 3 VÆRKSTEDER
Værksted 1
Lyt i skoven opdagelse
Materialer:
Diktafoner eller mobiltelefoner med optagefunktion samt evt. hovedtelefoner.
Her bevæger eleverne sig ind i sansefasen.
Eleverne introduceres til tre måder at lytte på – vores zoom-niveauer:
-
Supertotal – helhedslytning af lydlandskabet.
-
Nær – fokuseret opmærksomhed på én lydkilde.
-
Ultranær – lytning til lydens detaljer, hvor fokus er på klang, rytme og bevægelse frem for på, hvad der laver lyden.
Sådan gør vi:
-
Eleverne bevæger sig rundt og optager korte lydsekvenser på de forskellige zoom-niveauer.
-
De undersøger, hvordan lyden ændrer sig, når de bevæger sig tættere på eller længere væk, og når de står stille og lytter.
-
I fælles lytning taler de om styrke, retning, dybde og stemning – og om hvad der sker med lyden, når man “zoomer” med ørerne.
Her befinder eleverne sig primært på sansningsniveauet, men begynder at knytte ord og begreber til deres oplevelser.
Differentiering:
-
1.–2. klasse: Fokus på at sætte ord på oplevelser (høj, lav, tæt på, langt væk).
-
3.–4. klasse: Inddragelse af begreber som vibration og styrke.
-
5. klasse: Samtale om bølgebevægelse og energi som forklaringsramme.
Læringsmål:
-
Eleven kan undersøge lyd i naturen.
-
Eleven kan beskrive, hvordan afstand påvirker lydstyrke og detaljegrad.
Værksted 2 LydlaboratoriUM
bearbejdelse
Materialer:
Glas med vand i forskellige niveauer, grene, sten, elastikker, borde eller gulv som resonansflader, diktafon eller mobil samt computer eller tablet med simpelt lydprogram.
Her bevæger eleverne sig fra sansning til begreb og model.
Sådan gør vi:
Eleverne eksperimenterer med at slå, gnide og puste og optager resultaterne. De lægger hånden på bordet og mærker vibrationer, når der bankes og undersøger hvordan lyden forandres, når materialer spændes, fyldes med vand eller holdes tættere på øret. Når vandniveauet i glassene ændres, ændres tonen. Her oplever eleverne, at lyd opstår ved vibration og at forskellige materialer vibrerer på forskellige måder.
Arbejdet med resonansflader fungerer som en model for, hvordan lyd kan forstærkes og bevæges gennem materialer. Dermed konkretiseres sammenhængen mellem erfaring, begreb og model.
Som en del af lydlaboratoriet indgår et lille effektværksted, hvor en voksen demonstrerer, hvordan optagelserne kan bearbejdes digitalt. Eleverne lytter til den samme lyd i forskellige versioner – forlænget, gjort hurtigere eller tilsat ekko. Her skelnes mellem lyd som fysisk fænomen (vibration i materiale) og lyd som digital repræsentation, der kan manipuleres teknologisk.
Differentiering:
-
1.–2. klasse: Fokus på forskel mellem dyb og lys tone.
-
3.–4. klasse: Sammenhæng mellem spænding eller længde og tonehøjde.
-
5. klasse: Introduktion til bølger som model for lydens udbredelse.
Læringsmål:
-
Eleven kan eksperimentere med lyd og materialer.
-
Eleven kan skelne mellem dybe og høje toner og forbinde dem med vibration.
-
Eleven kan lytte til og beskrive, hvordan digitale effekter ændrer en lyds karakter.
Værksted 3
Skab lydfortællingen fremvisning
Materialer:
Computer eller tablet med simpelt lydprogram samt højttaler.
Her bevæger eleverne sig ind i anvendelsesfasen.
Optagelserne samles i en fælles komposition: Træernes kald. Eleverne arbejder bevidst med lag og afstand – hvad ligger i baggrunden, hvad træder frem, og hvornår zoomer vi helt tæt på en lyd? Eleverne anvender deres viden om styrke, tone og rumlighed i en æstetisk sammenhæng.
Børnenes stemmer integreres i værket – både individuelt og i tale-kor:
-
“Træernes kald …”
-
“Engang var jeg så vild, at …”
-
“I udkanten af en stor skov …”
Ved fremvisningen bevæger eleverne sig i rummet og oplever, hvordan lyden ændrer karakter afhængigt af placering og afstand til højttaleren. Lydens fysiske egenskaber – styrke, retning og rumlighed – bliver dermed kropsligt erfaret.
Læringsmål:
-
Eleven kan anvende naturfaglige begreber i en æstetisk sammenhæng.
-
Eleven kan indgå i en fælles skabende proces.
TRÆERNES KALD
FRA FREMVISNING PÅ SKIVE FRISKOLE
Al visuel design er udarbejdet af Betina Herløv Møller i samarbejde med børn ...
REFLEKSION
"Når elever arbejder systematisk med helhedslytning, fokuseret lytning og ultranær opmærksomhed, udvikler de både perceptuel skærpelse og naturfaglig forståelse. Lyd bliver ikke blot et emne, men en metode til erkendelse. Ved at forskyde opmærksomheden fra visuel dominans til auditiv undersøgelse udvides elevernes forståelse af, hvordan viden kan opstå. Naturens usynlige bevægelser bliver hørbare og kropsligt erfarede. Eleverne oplever, at de ikke blot undersøger naturen, men selv indgår som aktive deltagere i dens dynamik."
RASMUS JOHANSEN
